Vil du overtage mit fede marketingjob, mens jeg er på barsel?

Jeg kører ind på parkeringspladsen ved Kingo i Silkeborg. Turen fra Aarhus føles som en sviptur, efter den nye motorvej er blevet færdig. Jeg har glædet mig til at komme på arbejde, for det jeg laver er både vigtigt og spændende. Jeg markedsfører nemlig ikke "bare" nedbrydning - jeg markedsfører miljørigtig nedbrydning. Det betyder, at jeg er med til at præge hele branchen til at passe bedre på miljøet samt at udnytte affaldsressourcerne.

Det er dog ikke kun miljøet, som er drivkraften i mit arbejde. Vigtigst er det, at passe på de mennesker, som arbejder med miljøfarlige stoffer - heriblandt vores egne medarbejdere. Derfor ser jeg det som min fornemste opgave at oplyse branchen m.v. om de fatale konsekvenser, det kan have, hvis miljøfarlige stoffer håndteres eller bortskaffes forkert, og jeg kan garantere, at det giver blod på tanden at se sin artikel trykt i Licitationen, på Dagensbyggeri.dk eller på Building Supplys hjemmeside.

Hos Kingo får jeg selv lov til at styre mine opgaver, og jeg har stor frihed til at søsætte nye aktiviteter. Jeg har gode kollegaer, som jeg både hygger mig med socialt, men i høj grad også bruger som sparringspartnere, hvilket er med til at kvalitetssikre mit arbejde.

Som marketingkoordinator i Kingos marketingafdeling kommer du til at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver, som dækker hele marketingpaletten. Jeg sørger for, at du bliver klædt grundigt på til at løse dem.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Medieovervågning

  • Projektstyring

  • Produktion af grafisk materiale

  • Redaktionelt indhold og annoncering

  • Vedligeholdelse af ongoing aktiviteter

  • Strategisk planlægning

  • Online markedsføring

  • Fotografering og redigering

  • Eventplanlægning og koordinering

For at kunne varetage stillingen på tilfredsstillende vis, er det nødvendigt, at du besidder følgende kompetencer:

  • Du er en erfaren bruger af Adobes programmer Photoshop, Illustrator og InDesign og ved, hvordan du opsætter en grafisk fil - herunder indstilling af opløsning og farver i forbindelse med bestilling af tryksager og digitalgrafik.

  • Du har gode skriftlige formidlingsevner med målgruppen for øje.

  • Du har gode IT-færdigheder og erfaring med CMS-systemer - gerne Umbraco.

  • Du kan anvende Facebook, LinkedIn og YouTube som markedsføringsredskab og forstår mediernes anvendelse i relation til budskab og målgruppe.

  • Du kan betjene et kamera og har øje for "det gode billede".

  • Du arbejder struktureret og har overblik over opgaver og deadlines samt koordinering og vedligeholdelse af nye samt ongoing aktiviteter.

  • Har kørekort B.

Stillingen sætter ikke kun krav til dine kompetencer, men i høj grad også din personlighed, som er vigtig for, at du vil trives med arbejdsopgaverne. Derfor er det en stor fordel, hvis du kan nikke genkendende til følgende egenskaber:

  • Udadvendt og relationsskabende

  • Kreativ

  • Grundig

  • Handlekraftig

  • Positiv

  • Gode samarbejdsevner

  • Selvkørende

  • Initiativrig

  • Kan tåle kritik

  • Struktureret

Tiltrædelse

Barselsvikariatet varer 11 måneder og stillingen er fuldtid.

Ansøgningsfristen er den 30-06-2017. Samtaler afholdes i uge 31 og 32.

Du starter per 1. september 2017, hvor du får en måneds grundig oplæring i at varetage marketingfunktionen.

For at vi kan vurdere din kompetencer bedst muligt, bedes du sammen med din ansøgning og dit CV sende eksempler på grafisk materiale og tekster, som du har skrevet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen her

Se også

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Liselotte Lyngvad
HR- og uddannelsesansvarlig
+45 25 16 91 48

Om Kingo

Kingo blev stiftet i 1955 som en nedbrydnings- og genbrugsvirksomhed og har i dag udviklet sig til at have et bredt forretningsområde inden for nedrivning, miljøsanering, skrotning, genanvendelse, affaldshåndtering og jordrensning. Kingo har over de seneste 4 år haft en vækst på 155% i både omsætning
og antal medarbejdere. Samtidig har vi øget overskuddet. Vi er, stolte af det vi laver og ønsker fortsat at være med til at professionalisere hele branchen og sætte nye standarder i forhold til miljø, arbejdsmiljø og kvalitet til gavn for vores kunder, medarbejdere, myndigheder og samfundet i det hele
taget.