Om at arbejde hos Kingo

Sammen løser vi opgaverne

Kingo beskæftiger en stor gruppe bygningskonstruktører, ingeniører, maskinførere og nedbrydere, som i et tæt samarbejde udfører virksomhedens nedbrydningsopgaver. Hos de administrative medarbejdere ligger bl.a. økonomi, tilbudsberegning og markedsføring.

På vores modtageplads i Silkeborg har vi desuden en jordrens- og recyclingafdeling, som modtager forurenet jord og mange former for affald til genanvendelse.

Udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere

Hos Kingo ønsker vi at skabe mere værdi for vores kunder. Derfor er det vigtigt, at vi løbende udvikler vores medarbejders kompetencer, så alle er rustet til at udføre deres arbejde bedst muligt.

Alle nyansatte kommer igennem en grundig introduktion for at blive klædt bedst muligt på i forhold til de arbejdsopgaver, de skal løse. Derudover er der en række fagspecifikke kurser og interne kurser, som hver enkelt medarbejder skal have.

Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere har mulighed for at dygtiggøre sig og udvikle sig.

Vi passer på vores medarbejdere

Det er ikke ufarligt at udføre nedbrydningsarbejde. Derfor prioriteres sikkerheden meget højt. Alle medarbejdere skal hver dag tage hjem fra arbejde uden at have pådraget sig skader - heller ikke fra miljøskadelige stoffer.

En positiv kultur

Hos Kingo har vi en positiv kultur, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd. Vi har en afslappet og god omgangstone. Det er vigtigt, at alle går glade på arbejde hver dag.

Afdelingsleder

Entrepriseleder

Specialarbejder

Miljøteknolog