PCB

PCB og klorerede paraffiner

PCB er en forkortelse for Polyklorerede bifenyler. PCB er en miljøgift, som blev brugt i byggematerialer i perioden 1950-1977 samt i transformere og kondensatorer frem til 1986. PCB har god elektrisk isoleringsevne, stor kemisk og termisk stabilitet, gode smøreegenskaber, lav brændbarhed mm. Derfor blev PCB brugt i byggebranchen og industrien. Efter 1977 blev PCB i fugematerialerne erstattet af bl.a. klorerede paraffiner, som teknisk set har samme egenskaber som PCB.

 

Hvorfor er PCB farligt?

PCB er svært nedbrydeligt i miljøet. Det spredes gennem fødekæderne og ophobes hos pattedyr og mennesker. På mennesker sker påvirkningen primært gennem føden, men direkte påvirkninger fra arbejdsmiljøet og indeklimaet har også en vis betydning. Det er med baggrund i den miljømæssige spredning, at stoffet blev forbudt i 1977.

Hvor finder man PCB i bygninger?

  • Fugemasser ved vinduer døre i facader.
  • Fugemasser i betonelementbyggeri.
  • Dilatationsfuger.
  • Kantforseglinger i termoruder.
  • Kondensatorer i lysstofarmaturer mv.
  • Transformatorolie i elinstallationer og oliefyldte ledninger.
  • Maling til skridsikre gulve men også i alle andre malinger i mindre koncentrationer.
  • Klæber til gulvbelægninger.

Hvordan miljøsanerer man for PCB?

Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen har udgivet en PCB vejledning som beskriver fremgangsmåderne for PCB saneringer, således at Arbejdstilsynets regler bliver overholdt. Ved at benytte medlemmer af Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen sikres en seriøs sanering af PCB forekomster. Det sker ved at foreningen har etableret en uvildig kontrolordning, som ved uanmeldte besøg kontrollerer, om medlemmerne overholder de gældende regler. Hvis reglerne ikke overholdes, bliver medlemmet ekskluderet fra foreningen.

Der er ikke krav om uddannelse for de medarbejdere, som skal udføre PCB-saneringer, men der er krav om, at medarbejderne har fået en særlig instruktion i arbejdets udførelse herunder oplysninger om sundhedsfarerne.

Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen anbefaler, at medarbejderne enten har den lovpligtige asbestuddannelse eller har gennemført en 3 dages PCB-uddannelse, som udbydes af AMU (Learnmark i Horsens).

En PCB-sanering omfatter typisk følgende trin:

  • Saneringsområdet afgrænses, og der opsættes skilte med adgangsforbud for uvedkommende.
  • Der etableres undertryksudsugning for at sikre, at PCB ikke spredes til de tilstødende omgivelser. For at opretholde undertrykket under saneringsarbejdet etableres der sluseadgang til området.
  • Der opsættes miljøvogn, som er særlig indrettet med dobbelt omklædningsrum adskilt med baderum.
  • Medarbejderne benytter personlige værnemidler i form af beskyttelsesdragt, åndedrætsværn, handsker og fodtøj afpasset til det pågældende arbejde og forureningsgraden af de materialer, der skal saneres. Der skal altid være to medarbejdere i saneringsområdet samtidig.
  • Når de PCB-forurenede materialer er fjernet, rengøres arbejdsområdet grundigt med specialstøvsuger og vådaftørringer.

Detaljer vedrørende fremgangsmåder fremgår af PCB-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.

Ved udendørs PCB arbejde

Arbejdsområdet afgrænses med en minimumsafstand på 10 meter. Inden for området benyttes personlige værnemidler.

 

Hvordan håndterer man PCB-affaldet?

  • Affald med PCB-indhold overgrænsen for farligt affald lægges i tolags affaldsposer, som mærkes tydeligt med PCB og opbevares i aflåste containere.
  • Affald med PCB-indhold under grænsen for farligt affald lægges i en container til deponi eller forbrænding.
  • Alt PCB-affald bortskaffes, som anvist af den lokale kommunale affaldsmyndighed.

 

Lovgivning om PCB

Affaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald

Deponeringsbekendtgørelsen

Restproduktbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor

Elektronikaffaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

Bekendtgørelser om bygherrens pligter:

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (specifikt §16)

Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (specifikt §§ 3-4)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (Specifikt §§7, 12, 18 og 21)

Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (specifikt §16, stk. 1)

At-intern instruks IN-9-3 PCB i bygninger

Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte

EU's direktiv om deponering af affald

 

Klorerede paraffiner

Der findes flere forskellige typer af klorerede paraffiner, hvoraf særligt de kortkædede (Der findes kort-, mellem- og langkædede Klorerede paraffiner, afhængig af paraffinernes længde - dvs. antal af chloratomer i molekylet) er mistænkte for at være kræftfremkaldende. Klorerede paraffiner er siden erstattet af andre mindre skadelige blødgørere. Klorerede paraffiner forekommer typisk i fuger og er brugt i en ikke fastlagt årrække efter 1977. Materialer som indeholder mere end 1 % kortkædede klorerede paraffiner skal håndteres som farligt affald.

Derfor er PCB farligt

  • PCB er ifølge Stockholm-konventionen en af verdens 12 farligste miljøgifte.
  • PCB spredes i miljøet gennem luft, jord og vand og ender i havet.
  • PCB er et fedtopløseligt stof og ophobes i fedtvæv.
  • PCB ophobes gennem fødekæden.
  • PCB er medvirkende til tvekønnede isbjørne i de arktiske områder (mikroorganismer i havet, små havdyr, fisk, sæler og isbjørne).
  • PCB er et potentielt kræftfremkaldende stof.
  • PCB påvirker det hormonelle system og stofskifte, som har betydning for vækst og fertilitet.
  • PCB påvirker nervesystemet og forårsager adfærdsforstyrrelser såsom ADHD samt indlæringsvanskeligheder. De sundhedsskadelige risici er størst for fostre og børn, når de er under udvikling og derfor har en anderledes hormonbalance og et ikke færdigudviklet immunsystem.

Ved spørgsmål kontakt

Richard Kristensen
Kvalitets- og miljøchef
+45 21 24 36 08