Entrepriseleder til Nordjylland søges

Er du vores nye entrepriseleder?

Er du vores nye entrepriseleder?

”Det her er en arbejdsplads, hvor du virkelig kan udvikle dig. Vi får masser af efteruddannelse, og der er hele tiden nye udfordringer og løsninger, der skal findes. Her bliver det aldrig den samme trummerum hver dag.”

 

Vil du være med til at sikre miljøvenlig nedbrydning, der skaber et rent rum for nyt byggeri? Og vil du have en nøglerolle med stor frihed i en solid virksomhed med fokus på kvalitet og professionel udvikling? Så er du vores nye entrepriseleder.

Som entrepriseleder hos Kingo er du ansvarlig for at lede udførelsen af entrepriser i forbindelse med miljøsanering og nedbrydning, lige fra planlægning til aflevering. Du bliver en del af en stor og veletableret organisation med et godt bagland af specialister, der er parate til at hjælpe. Du kan derfor altid hente hjælp til papirarbejde og spørgsmål om arbejdsmiljø eller jura. Det betyder, at du som entrepriseleder har frihed til at fokusere på den udførende del af arbejdet:

  • Ledelse af entrepriserne i samarbejde med dine medarbejdere og underentreprenører
  • Økonomisk ansvar og indkøbsansvar
  • Kundekontakt og deltagelse i byggemøder
  • Beregning, tilbudsgivning, prissætning og besigtigelse
  • Udvikling af idéer til effektivisering og optimering af processer
  • Du starter med sager, som modsvarer dit niveau og din erfaring

Chris Nielsen, der er ansat som entrepriseleder hos Kingo fortæller:
"Som entrepriseleder er det dig, der har overblikket og styr på det økonomiske. Du står for selve planlægningen og får enderne til at gå op, når der er uforudsete opgaver og korte deadlines. Din fornemste opgave er derfor også at klæde vores formænd bedst muligt på og sørge for bemandingen, så du har luft til at arbejde med processerne. Du skal være i stand til at arbejde struktureret og have overblik over tingene, og så skal du turde tage noget ansvar og kunne træde i karakter, når det er nødvendigt".

Din baggrund

Du har interesse for og gerne erfaring med byggebranchen samt planlægning, dokumentation og økonomi. Som person er du struktureret og målrettet, og du er god til at spotte mulighederne for at optimere processer og få enderne til at mødes. Du kan begå dig på byggepladsen såvel som til kundemøder.

Du er sandsynligvis bygningsingeniør, byggetekniker eller konstruktør, gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund. Eller også er du nyuddannet med mod på at lære.

Du er god til at samarbejde på tværs af organisationen og fremme gode løsningsforslag eksternt såvel som internt.

  • Du har købmandskab og kan tænke kreativt og løsningsorienteret.
  • Kvalitets-, sikkerheds- og miljøarbejde er en naturlig del af arbejdet.
  • Har du erfaring med nedbrydning og miljøsanering er det absolut en fordel, men ikke noget krav.

Vi tilbyder

  • Mulighed for oplæring og træning i trygge rammer af erfarne og dedikerede kolleger.
  • Et spændende job i en branche i vækst, hvor stadigt skærpede krav giver nye udfordringer.
  • En dynamisk virksomhed med et godt arbejdsmiljø og faglig sparring med kompetente kollegaer.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • Attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette profil. Samtaler afholdes løbende.

Geografi

Du vil komme til at arbejde på vores forskellige byggepladser i Nordjylland med udgangspunkt i vores kontor i Aalborg.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Liselotte Lyngvad på 2516 9148 eller e-mail: ll@kingo.biz.

Søg stillingen her:

Entrepriseleder