Kingo Recycling modtager spildevand og olie-vand

Det er nemt for dig at aflevere dit spildevand og olie-vand hos Kingo Recycling. Det eneste du skal foretage dig, er at køre ind i vores hal hvor du ved hjælp af en slange hurtigt kan overføre dit spildevand eller olieforurenet vand til vores rensningsanlæg.

Hvis du efterfølgende ønsker at få dit køretøj eller din tank vasket, kan du for kun 40 kr. klare dette i vores store vaskehal.

Nye kunder hjælpes nemt og hurtigt i gang

Hvis du er ny kunde hos Kingo Recycling, hjælper vi dig hurtigt i gang, så du kan komme videre med dagens gøremål. Ved vores vægt ved indgangen til anlægget laver vi et kundekort til dig, så du fremover har adgang til vores faciliteter. Vores vejeanlæg er nemt at betjene, og skulle der opstå udfordringer, står vi altid klar til at hjælpe dig.

Priser

Vi er yderst konkurrencedygtige på priserne. Hvis du har spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte os for et godt tilbud.

Vores passion er genbrug og genanvendelse

Hos Kingo Recycling ser vi det som vores fornemste opgave at nyttiggøre de ressourcer, som andre ser som affald, og vi udvikler hele tiden nye metoder til miljørigtig genanvendelse. Dette gælder også for vores håndtering af olie-vand. I vores rensningsanlæg fraseparerer vi olien, som oparbejdes til ny basisolie, så spild og forurening undgås.