ASBEST

Asbest er mineralske fibre med meget stor modstandsdygtighed over for varme. Fibrene er meget tynde og har en stor trækstyrke. På grund af disse egenskaber har asbest været brugt til en lang række formål i byggeindustrien siden industrialiseringen i starten af 1900-tallet. Asbestfibre er kendetegnet ved, at de kan dele sig på langs, og derved opstår der hele tiden tyndere og dermed farligere fibre. Jo tyndere og mindre fibrene er, jo længere trænger de ned i luftvejene og ender yderst i lungerne, hvor ilten optages i blodet.

HVORFOR ER ASBEST FARLIGT?

Desværre har det vist sig, at asbest har en række meget skadelige effekter ved indånding. De meget små og tynde asbestfibre kan findes i støvet, når man arbejder med asbestholdige materialer. Hvis asbestfibrene indåndes, kan de trænge ud i de allerfineste forgreninger af lungerne, hvor de kan være årsag til udvikling af asbestose, lungekræft og lungehindekræft. Derudover kan asbest trænge ud i blodbanerne og sprede sig til de indre organer og dermed forårsage kræft andre steder i kroppen - eksempelvis mave og tarmkræft.

I HVILKE BYGGEMATERIALER KAN MAN FINDE ASBEST?

• Eternittagplader fra før 1986.
• Eternitskifertag fra før 1986.
• Eternit aftræks- og ventilationskanaler fra emhætter og udluftningskanaler fra badeværelser.
• Iblandet kiselgur i rørbøjninger og rørisoleringer på varmerør.
• Fliseklæbemidler.
• Spartel- og fugemasser.
• Loftsplader.
• Vægbeklædninger og sandwichplader med eternit.
• Branddøre.
• Tagmembraner og tagpap.
• Tagstensunderstrygninger.
• Eternitelementer til murafdækninger og sålbænke.
• Vinylgulvbelægninger og gulvlim.

Derudover er asbest anvendt til en lang række forskellige tekniske løsninger så som pakninger, koblinger og bremser.

Du kan læse mere om asbestforekomster i:

• Asbestvejledningen fra Dansk Asbestforening
• Statens Byggeforsknings Institut, SBI anvisning 229. (Bogen kan købes her).
• Arbejdstilsynets asbestguide

HVORDAN MILJØSANERER MAN FOR ASBEST?

For at udføre asbestsanering skal man overholde Arbejdstilsynets (AT) Asbestbekendtgørelse. Nedrivning og Miljøsanering har udgivet en Asbestvejledning, som beskriver fremgangsmåderne for asbestsaneringer således, at AT’s regler bliver overholdt.

Ved at benytte medlemmer af Nedrivning- og Miljøsanering til at udføre asbestsaneringen sikres en seriøs sanering af asbestforekomster. Foreningen har etableret en uvildig kontrolordning, som ved uanmeldte besøg kontrollerer, om medlemmerne overholder de gældende regler. Er dette ikke tilfældet, bliver medlemmet ekskluderet fra foreningen.

Alle der arbejder med asbest skal have den særlige lovpligtige asbestuddannelse, som kan foregår på f.eks. AMU Learnmark i Horsens, Aarhus Tech eller Roskilde tekniske Skole. 

En asbestsanering omfatter typiske følgende trin:

• Asbestområdet afgrænses, og der opsættes skilte med adgangsforbud.
• Der etableres undertryksudsugning for at sikre, at asbestfibre ikke spredes til de tilstødende omgivelser. For at opretholde undertrykket under saneringsarbejdet, etableres der sluseadgang til området.
• Der opsættes miljøskurvogn, som er indrettet med dobbelt omklædningsrum adskilt af baderum.
• Medarbejderne benytter personlige værnemidler i form af beskyttelsesdragt, åndedrætsværn, handsker og fodtøj. Der skal altid være to medarbejdere til stede i saneringsområdet.
• Når asbesten er fjernet, rengøres arbejdsområdet grundigt med specialstøvsuger og vådaftørringer. Herefter henstår området i 24 timer og en slutrengøring gennemføres. Følger man denne procedure, vil asbestindholdet i luften og på overflader normalt blive nedbragt til et acceptabelt niveau.

Ved udendørs asbestarbejde, f.eks. ved nedtagning af tage, er det nok, at medarbejderne bliver instrueret af en anden medarbejder, som har gennemført den lovpligtige asbestuddannelse. Ved udendørs asbestsanering skal medarbejderne ifølge reglerne have støvdragter og masker stillet til rådighed. Disse skal tages i anvendelse, såfremt der opstår støv fra de asbestholdige materialer.

HVORDAN HÅNDTERER MAN ASBESTAFFALDET?

• Affaldet fra saneringen lægges i dobbeltlags affaldsposer, som mærkes tydeligt med ASBEST og opbevares i aflåste containere.
• Udvendige materialer, f.eks. tagplader, stables på paller og sættes i containere, som fjernes før fyraften, ellers benyttes aflåselige containere.
• Alt asbestaffald bortskaffes til deponi anvist af den lokale kommunale affaldsmyndighed.

LOVGIVNING OM ASBEST

Bekendtgørelse om registrering m.m. af asbest

Bekendtgørelse om asbest med senere ændringer

AT-vejledning nr. C.2.2: Asbest

Affaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald

Deponeringsbekendtgørelsen

Restproduktbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om bygherres pligter

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (specifikt §16)

Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (specifikt §§ 3-4)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (specifikt §16, stk. 1)