Skimmelsvampsanering

Kingo tilbyder professionel skimmelsvampsanering af bygninger, bygningsdele og inventar

Kingo har den viden og erfaring, der er nødvendig for at vurdere et angreb af skimmelsvamp og løse skimmelsvampsaneringsopgaven på betryggende vis. Vi sikrer, at det forurenede materiale ikke spredes til omgivelserne ved at etablere støvtætte arbejdsområder med undertryk. Rensning, flytning og midlertidig opbevaring af inventar kan indgå i skimmelsvampsaneringsopgaven. Når opgaverne afsluttes, udarbejder Kingo en kvalitetsrapport, som dokumenterer, at de tilbageværende bygningsdele er fri for skimmelsvamp.

Rådgivning om fugt og indeklima

Da skimmelsvamp i de fleste tilfælde skyldes forhøjet fugt i kælderen eller fugt i bygningen (utætheder, kondens el. lign.), er det afgørende, både at fjerne skimmelsvampene og at lokalisere og udbedre fugtproblemer. Derfor tilbyder Kingo rådgivning og samarbejde med erfarne og uafhængige specialister i løsninger af fugt- og indeklimaproblemer.

Vi tilbyder

  • Besigtigelse og indledende rådgivning.
  • Prøvetagning og fugtmålinger.
  • Rådgivning i løsninger af fugt- og indeklimaproblemer.
  • Efterfølgende totalrengøring af de skimmelsvampsanerede områder.
  • Aflevering af det skimmelsvampsanerede område klar til genopbygning inkl. kvalitetsrapport med prøvetagninger, der dokumenterer resultaterne.