Billedfrise Totalnedrivning Vinkelgaarden B160xh50mm
  1. Forside
  2. · Nedrivning
  3. · Totalnedrivning

KONTAKT OS

8722 9000 | info@kingo.biz

TILBUD PÅ NEDRIVNING AF PRIVAT EJENDOM

Ønsker du et tilbud på nedrivning af din private ejendom?

Så beder vi dig venligst om at udfylde en formular med yderligere oplysninger. Formularen finder du her.

TOTALNEDRIVNING

Kingo har ekspertisen og kapaciteten til at udføre totalnedbrydning

Kingo udfører totalnedrivning af bygninger og anlæg i hele Danmark. Vi løser både store og små totalnedbrydningsopgaver, som spænder fra mindre udhuse til store boligblokke, skoler og hospitaler. Vi udfører også sprængningsopgaver.

Sikkerhed for kontrolleret og miljøstyret totalnedrivning

Kingos dygtige medarbejdere håndterer totalnedrivningsopgaverne med den største professionalisme. Medarbejderne bliver lært grundigt op og følger et fast uddannelsesprogram, så de er godt klædt på til opgaverne.

Inden Kingo går i gang med totalnedrivningen af en bygning, sikrer vi, at al dokumentation og alle tilladelser er i orden, samt at eventuelle miljøfarlige stoffer er fjernet fra bygningen.

Totalnedrivninger bliver udført kontrolleret og på miljørigtig vis, således at du modtager et færdigt arbejde, som du trygt kan arbejde videre fra.

Alle totalnedbrydninger bliver udført med omtanke for miljøet. For os er byggeaffald en ressource, som kan genanvendes eller genbruges, så vi sparer naturen for yderligere ressourceudnyttelse.

Totalnedrivning med respekt for omgivelserne

Når Kingo udfører totalnedbrydninger, hvor særlige hensyn er nødvendige, udfører vi vibrationsmålinger, kontrollerer støj og begrænser udledningen af støv.

Vi orienterer også naboer, som kan blive påvirket af totalnedrivningsarbejdet, således at de ved, hvad der skal foregå og dermed kan føle sig trygge, mens Kingo udfører nedrivningen.

Kontrolleret sprængning

Inden en sprængning foretages, udfører Kingo altid en risikovurdering af opgaven. Vi benytter typisk kontrollerede sprængninger i følgende situationer:

  • I vibrationsfølsomme områder.
  • Hvor maskiner ikke kan komme frem.
  • Hvor stramme tidsplaner kræver hurtig fjernelse.

Dokumentation for sikkerhed, miljø og genbrug

Når vi påtager os en opgave, sikrer vi gennem vores kvalitetsprocedurer, at du som kunde har tryghed for, at sikkerheds- og miljøregler samt nabohensyn bliver tilgodeset.
Når vi har gennemført en opgave, modtager du en fuldstændig beskrivelse af, hvad der er udført. Du kan altså senere fremlægge en dokumentation, hvis det bliver aktuelt.

Certificeret og kontrolleret totalnedbrydning

Kingo er certificeret inden for Kvalitet (ISO 9001), Miljø (ISO 14001), samt Arbejdsmiljøledelse (DS/ISO 45001). Desuden er vi omfattet af danske kontrolordninger (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning og kontrolordningen under Dansk Asbestforening), som ved uvildige tilsyn kontrollerer, at vores miljøsanering udføres korrekt.