1. Forside
  2. · Nedrivning
  3. · Krav til bygherre

Kingo hjælper dig som bygherre med at opfylde kravene til at nedrive eller renovere etagebyggeri

Ressourcekortlæggere
200 pxl højde hvid
Ressourcekortlægning sider
200 pxl højde hvid
Prøvetagning
200 pxl højde hvid
Kongegården_isoleringsbatts
200 pxl højde hvid
Klar til afhentning
200 pxl højde hvid
DGNB Konsulent Daniel
200 pxl højde hvid
Nænsom nedrivning af den Blå Hal

Kingo hjælper dig hele vejen fra miljø- og ressourcekortlægning, CO2-besparelser, DGNB-certificering til genbrug

I Danmark står bygherrer over for en lang række krav om miljøkortlægning, genanvendelse og affaldshåndtering. Hos Kingo har vi udviklet innovative løsninger, der sikrer, at dit projekt overholder de strengeste miljøkrav – og samtidig maksimerer genbrugspotentialet af byggematerialer som beton, træ og metal. Vores ekspertteam hjælper dig fra start til slut med at kortlægge miljø- og ressourcer, at spare CO2, at opnå DGNB-certificering, at nedrive selektivt, at håndtere affald og dokumentation, så du kan gennemføre dit projekt med ro i sindet.

Danmark fører an i regulering og innovation

Danmark har de seneste år taget store skridt for at fremme bæredygtigt byggeri og sikre, at genbrug og genanvendelse af byggematerialer bliver en integreret del af byggebranchen. Der er indført strenge reguleringer, der understøtter den cirkulære økonomi, og der er et særligt fokus på at reducere affald og miljøbelastning ved nedrivning og renovering.

Disse tiltag betyder, at bygherrer i dag står over for en række krav, som de skal leve op til, når de igangsætter nedrivnings- eller renoveringsprojekter. Lovgivningen kræver ikke kun, at miljøfarlige materialer som asbest og PCB fjernes korrekt, men også at genbrugelige byggematerialer som beton, træ, metal og glas sorteres og genanvendes. Formålet er at minimere byggeaffald og maksimere mængden af materialer, der kan genanvendes i nye projekter.

Krav til bygherrer: Hvad lovgivningen siger

Bygherrer skal følge flere regler og lovkrav for at sikre, at deres projekter overholder gældende miljøstandarder. Her er nogle af de vigtigste krav:

  1. Miljøkortlægning: Inden nedrivningen begynder, skal bygherren sikre, at der bliver foretaget en miljøkortlægning. Dette indebærer en grundig gennemgang af bygningen for at identificere skadelige materialer som asbest, PCB og tungmetaller, som skal fjernes sikkert for at beskytte både arbejdere og miljøet.

  2. Selektiv nedrivning og sortering: Bygherren skal sørge for, at genbrugelige materialer bliver sorteret fra byggeaffaldet, så de kan genanvendes. Dette gælder for alt fra beton og træ til metal og glas, og det er et krav, der understøtter målet om at fremme en cirkulær økonomi.

  3. Affaldshåndtering: Bygherren er ansvarlig for, at byggeaffaldet håndteres korrekt, herunder at miljøfarlige materialer bliver sendt til behandling på godkendte anlæg.

  4. Dokumentation: For at overholde dansk lovgivning skal bygherren føre detaljeret dokumentation for hele processen, fra miljøkortlægning til affaldshåndtering og genanvendelse af materialer.

Kingo som din samarbejdspartner

Vi er eksperter i at støtte bygherrer i at overholde disse lovkrav og sikre, at alle nedrivnings- og renoveringsprojekter bliver gennemført på en miljøvenlig og effektiv måde. Vi har mange års erfaring med nedrivning og miljøsanering og tilbyder skræddersyede løsninger til at hjælpe dig gennem hele processen.

Sådan støtter vi bygherrer:

  1. Miljøkortlægning og sanering: Vi miljøkortlægger bygninger, hvor vi identificerer farlige materialer som asbest, PCB og tungmetaller. Vores team af eksperter sørger for, at disse materialer bliver fjernet sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen. 
    Læs mere om miljøkortlægning her.
    Læs mere om kortlægning af miljøfarlige stoffer her.
    Læs mere om miljøsanering her.

  2. Selektiv nedrivning: Vi anvender selektive nedrivningsmetoder, der sikrer, at genanvendelige materialer bliver sorteret og håndteret korrekt. Dette reducerer mængden af affald og fremmer genbrug af byggematerialer, som kan indgå i nye byggeprojekter.
    Læs her om Kingos tilgang til selektiv nedrivning.
    Få et hurtigt overblik over Miljøministeriets udsendte informationer om selektiv nedrivning.

  3. Miljøvenlige løsninger: Kingo er dedikeret til at minimere miljøpåvirkningen fra vores nedrivnings- og renoveringsarbejde. Vores metoder sikrer maksimal genanvendelse af materialer, hvilket understøtter en cirkulær økonomi og reducerer CO2-udledningen. Ved at anvende avancerede teknikker til sortering og genanvendelse af materialer, reducerer vi byggeaffald markant og øger mængden af materialer, der genindtræder i nye byggeprojekter. Dette bidrager til betydelige CO2-besparelser, hvilket forbedrer dit projekts miljøprofil markant.
    Læs om CO2-besparelser ved at genbruge mursten fra Ellekonebakken i Viborg på Digtergangen i Aarhus.
    Læs om genbrugte byggematerialer til ny bydel på Trælastgrunden i Aarhus.

  4. Dokumentation og overholdelse af loven: Vi hjælper med at sikre, at al nødvendig dokumentation er på plads, og at projektet overholder gældende lovgivning. Vores team holder sig løbende opdateret med de nyeste regler og teknologier inden for miljøsanering, så du som bygherre kan være sikker på, at projektet lever op til alle krav. Vi dokumenterer også alle CO2-besparelser for at sikre transparens og støtte miljøvenlige tiltag.

  5. DGNB-certificering: For bygherrer, der ønsker at opnå DGNB-certificering for bæredygtigt byggeri, tilbyder Kingos DGNB-konsulent vejledning gennem hele certificeringsprocessen, fra den indledende planlægning til implementeringen af miljøvenlige praksisser. Vores metoder er designet til at støtte din bæredygtige profil og sikre, at projektet bliver så miljøvenligt som muligt.
    Få hjælp til dit DGNB-projekt af Kingos egen DGNB-konsulent, Daniel Andersen. Du kan se hans kontaktoplysninger her.

Ressourcekortlægning

Vi kan også hjælpe dig med at ressourcekortlægge. Vi starter processen med en grundig snak med dig, hvor vi får afklaret formålet med ressourcekortlægningen med dig. Sammen afklarer vi ønsker til økonomi, tid, genbrug og genanvendelse. Efterfølgende indsamler vi dokumentation på bygningen, før vi foretager en grundig fysisk gennemgang, registrering og billeddokumentation af bygningen og byggematerialerne heri.

Det hele samles i en ressourcekortlægningsrapport, som du blandt andet kan bruge til udbudsmateriale til nedbrydnings- eller renoveringsentrepriser. Rapporten kan også bruges i dialog med andre aktører i værdikæden som fx arkitekter, der kan tænke materialerne ind i kommende projekter, eller håndværkere, der skal bygge med materialerne.

I rapporten er de forskellige materialer dokumenteret med foto, samt hvor de er lokaliseret, hvilken type materiale, der er tale om, samt en beskrivelse af teknisk og miljømæssig kvalitet, forventet mængde, samt hvordan materialet kan sikres til genbrug.

Er Kingo inde over nedrivningen / renoveringen, kan vi også hjælpe med aftagere til de materialer, som du ikke selv ønsker at genbruge eller genanvende.

Du kan læse mere om ressourcekortlægning her.