Materialerne skal genbruges, så de giver størst værdi
Teglsten
I beregningen af bygningens miljømæssige aftryk ser man 50 år frem. Så det giver ikke den store mening at bruge materialer, der skal skiftes for hurtigt ud. Teglstenene har nogle år på bagen, så der skal findes en løsning, hvor vejr og vind belaster mindst muligt. Løsningen er, at teglstenene kommer til at sidde næsten lodret, side om side med nye materialer, så der udtænkes et design, der muliggør denne løsning. På den måde opstår der hele tiden nye ideer, viden og teknikker.
Mursten
Et nyudviklet værktøj gør det muligt at udskære og sikre murstensfelter på 1 m2. En klar besparelse i forhold til at håndtere hver sten for sig. Murstensfelterne er blandt andet tænkt ind som gulvbelægning i udvalgte gangarealer og som brystninger.
Spær
Opgaven er at se muligheder. På grunden er der store haller med flotte spær. De gamle statiske beregninger findes, og det resulterer i, at nogle af spærene bliver til den bærende konstruktion i den 700 m2 store bygning, Åens hus. Resten bliver en del af den bærende konstruktion i 3.000 m2 rækkehuse og til udendørsmøbler.
Glas
De eksisterende vinduer opfylder ikke nødvendigvis de seneste krav i bygningsreglementet, men vinduerne er for gode til at blive knust. De bliver derfor brugt til havehuse og annekser, som er med til at styrke områdets fællesskab.
Læs her hvordan det fungerer i praksis.
Udvikling starter, når vanetænkning brydes, samarbejde styrkes og nye løsninger bliver en del af hverdagen
På den 70.000 m2 store Aarhus-ikoniske Trælastgrund ved Ringgadebroen er forberedelserne til udviklingen af et nyt byområde i fuld gang. Byggeperioden løber fra 2021 til 2029. Det bliver et miljø med liv og fællesskab bestående af studie- og familieboliger samt erhverv, der vokser sig ud af de gamle røde haller og gulstensadministrationsbygninger, som Stark og Silvan har brugt i årevis.
De forhåndenværende søms princip
Alle materialer fra de eksisterende bygninger, der er egnet til genbrug, bliver kortlagt. I projektet ønskes et højt niveau af genbrug, fordi materialer, der allerede er produceret, sikrer besparelser på CO2-regnskabet og gør det realistisk at sigte efter en DGNB-guldcertificering af bygningerne.
Ved at starte designforløbet med krav om, at de genbrugte materialer bliver en naturlig del af byggeriet, og at de skal kunne ses, er der opsat en begrænsning, der beriger. Arkitekterne inspireres af udfordringen, og de byder ind på, hvilke materialer de vil bruge i deres design, og der er rift om de originale materialer.
Arkitekterne mærker historien i materialerne, og de ved, hvordan den kan genfortælles
Tiderne og trenden skifter. Med øget fokus på bæredygtighed er opmærksomheden på at genbruge eksisterende materialer vokset.
Kunderne er klar til forandringerne, og det ærlige design fanger interesse, hvor materialernes historie bliver fortalt gennem patina og brugsspor. Der er derfor et krav om, at materialerne pilles forsigtigt ned, og at de bevarer de brugs- og slidspor, de nu engang har.
Uden glas, sten og tegl slår projektet fejl
Kingo løser opgaven med at nedtage bygningsmaterialerne. Det løses med nyudviklede værktøjer og med snilde og forsigtighed, så der sikres en effektiv og skånsom nedtagning. Murstensfelter tages hele ned, og teglsten løftes forsigtigt af det eksisterende tag for at danne en ny facadebeklædning side om side med moderne materialer.
Hallernes store limtræsspær skæres ned og genbruges direkte i ny bærende konstruktion i nye bygninger på matriklen. Resterne laves til udendørsmøbler.
På en almindelig nedrivningsopgave fragtes materialerne væk fra pladsen, efterhånden som de rives ned, men på Trælastgrunden skal materialerne blive, fordi de skal genbruges direkte på matriklen. Det afføder nye logistiske opgaver i projektet, hvor Kingo fragter materialer rundt på pladsen og sikrer, at de emballeres og opbevares forsvarligt, indtil de tages i brug igen.
