- Forside
- · Genbrug

Bæredygtighed & genbrug
Kingo er født ud af tanken med genbrug og grundlagt i en tid, hvor alle byggematerialer i en bygning blev genbrugt som en selvfølge (klik her og få hele historien fortalt af Thomas Kingo).
Den værdi er på vej tilbage i byggematerialer, og her på siden har vi samlet nogle af de områder, som vi arbejder på for tiden inden for genbrug.
Med en byggebranche, der står for ca. 40% af den danske CO2-udledning, er der virkeligt meget, vi skal gøre - og der er meget, vi KAN gøre. Find inspiration her på siden og tøv endelig ikke med at kontakte os.
"49,3 kg CO2e
spares pr. kvm
genbrugte mursten"

Genbrugsmaterialer skal effektivt kunne indgå i nyt byggeri
Det er ikke nok kun at tage byggematerialer forsigtigt ned, så de kan genbruges i nyt byggeri - det skal også være effektivt at bygge med genbrugsbyggematerialer.
Vi anskuer genbrugte byggematerialer som nye produkter forstået på den måde, at de skal være nemme at arbejde videre med i nye projekter.
Det giver en lang række fordele:
- håndværkere kan effektivt arbejde videre med produkterne
- det skaber effektive byggepladser
- det bliver nemmere at se værdien af genbrugte byggematerialer
Eksemplet her er genbrugte teglsten, der er bundtet, pakket og emballeret som, hvis du køber nye sten.

Ressourcekortlægning
Værdien af eksisterende byggematerialer skal udnyttes.
Ressourcekortlægning giver dig et formuleret mål for udnyttelse af ressourcer, der gør det nemt at indarbejde det i budget og tidsplan. Og så er der en økonomisk gevinst at hente.

Kingoauktioner - afsæt materialer og inventar direkte fra byggepladsen
Vi har efterhånden afviklet mange auktioner rundt om i landet og har sikret, at store mængder af brugbare materialer og inventar kommer til at skabe værdi i nye sammenhænge.
Det er en gennemprøvet proces, der er raffineret over tid, så den påvirker tidsplaner mindst muligt.

Online bygge- og inventarmarkedet Kingo Genbrug er en anden afsætningskanal, vi benytter til vores projekter
Kingo Genbrug sikrer dig besparelser på CO2-regnskabet til dit næste byggeprojekt, og det er også her, du finder autentiske materialer til dit renoveringsprojekt. For Kingo Genbrug er vores genbrugsbyggemarked. Her finder du en bred vifte af brugte byggematerialer, der er egnede til genbrug, hvilket vil sige, at de er fri for miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Bestil genbrugsbyggematerialer i god tid, så du kommer foran på dit projekt ved, at designprocessen kan afvikles uden store ændringer på grund af forandringer i tilgængelige genbrugsbyggematerialer.
Kingo Genbrug hjælper dig. Vi får løbende genbrugsmaterialer ind. Samtidig har vi overblikket over, hvilke typer materialer, der løbende kommer ind, hvilke materialer, der er på vej, og hvordan markedets efterspørgsel på materialer ændrer sig.

Vores inhouse DGNB-konsulent Daniel kan sikre dig op til 5% i den samlede DGNB-score
Få hjælp til dit DGNB-projekt af Kingos egen DGNB-konsulent.
Vi har viden og kompetencer inden for følgende DGNB-relaterede
kategorier:
- genbrug af eksisterende materialer
- genanvendelse af eksisterende materialer
- akustik- og støjmåling
- støv og vibrationer på byggepladsen
- kortlægning af miljøfarlige stoffer
- håndtering og sortering af affald.