Fra nedrivning til helhed – mød Kingo Koncernen
Vi er en koncern bygget til fremtiden. Selskaber med hver sin styrke, er samlet om ét ønske – at bidrage til fremtidens cirkulære byggeri. Derfor er vi i dag blandt Danmarks mest erfarne og fremsynede aktører inden for nedrivning, transformation og genbrug.
Kernen i alt, hvad vi gør, er stadig den samme som dengang Jens Kingo Carlsen i 1955 gik i gang med koben og næver. Vi rydder plads til forandring – og vi gør det ordentligt. I dag gør vi det med en langt bredere palet af fagligheder, teknologier og metoder.
Forandring med format – sådan blev Kingo Karlsen en stærk koncern
Vi er stadig familieejede, men med en ny struktur. Thomas Kingo Karlsen har samlet selskaber med hver sin styrke om en fælles vision: at tage ansvar i fremtidens grønne omstilling.
Som familieejet virksomhed er vores tilgang langsigtet, ordentlig og dedikeret til kvalitet. Vi har udvidet vores virke med nye selskaber og specialiserede kompetencer, så vi i dag har en større del af værdikæden, og det åbner for nye muligheder.
Kingo
Vores oprindelige kerne: miljøsanering, totalnedrivning, renovering og demontering udført selektivt, og vi har altid fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og dokumentation. Med hovedkvarter i Silkeborg og afdelinger i Gadstrup, Odense, Aalborg og Esbjerg løser vi opgaver i hele Danmark.
Kingo Grønland
Samarbejdet med Permagreen Grønland A/S begyndte i 2005 og førte i 2015 til at vi sammen etablerede selskabet Kingo Grønland.
Her kan du læse mere om Kingo Grønland: https://kingo.biz/nedrivning/kingo-groenland/
Kingo Recycling
I 2018 blev aktiviteterne inden for nedrivning og recycling adskilt i to selskaber for at styrke udviklingen af begge områder. Kingo Recycling A/S håndterer genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald fra vores pladser i Silkeborg, Aalborg, Ringkøbing og Mors. Vi udvikler løbende nye metoder til at rense og nyttiggøre materialer.
Læs mere om Kingo Recycling her: https://kingorecycling.biz/
Kingo Genbrug
Det hele begyndte under navnet Kingo Unika, hvor vi primært afsatte unikke byggematerialer fra nedrivningsprojekter. I dag – med samfundets voksende fokus på bæredygtighed og vores egne vedholdende indsatser – tilbyder vi et langt bredere sortiment af genbrugsmaterialer til nybyggeri og renovering.
Ud over lagersalg tilbyder vi værktøjerne Kingo Auktioner og Materialestøvsugeren, som gør det enklere for dig at finde og anvende genbrugsmaterialer.
Læs mere om hvordan du finder de rigtige genbrugsmaterialer her: https://kingogenbrug.biz/
Partisalg.dk
Partisalg er endnu et tiltag, der bevarer værdien i eksisterende materialer. Vi sælger restpartier og overskudsmaterialer, som ellers ville gå til spilde. Det er godt for både klimaet og økonomien – og en del af vores arbejde med at løfte værdien af byggematerialer, før de bliver til affald.
Vil du også rede restpartier, så klik her: https://partisalg.dk/
Erhvervshuset Midtjylland
I 2018 overtog Kingo lokaler fra en tidligere møbelproducent i Thorning. De 20.000 m² bygninger rummer i dag Erhvervshuset Midtjylland, hvor blandt andet Kingo Genbrug og Partisalg har til huse.
Læs mere om erhvervslejemål i Thorning her: https://eh-midt.dk/
Diamantgruppen
I takt med fokus på genbrug af bygningselementer erhvervede Kingo i 2019 J.M. Dansk Betonboring og i 2023 Diamantgruppen. Selskaberne blev fusioneret under navnet Diamantgruppen A/S. Med 30 års erfaring er vi blandt de førende inden for præcisionsboring og -skæring i beton.
Kingo og Diamantgruppen samarbejder om at udvikle nye byggeprodukter i genbrugsbeton.
Læs mere om Diamantgruppen her: https://diamantgruppen.com/
Brandt Diamant
For at styrke kompetencerne på Sjælland inden for genbrug af byggeelementer erhvervede vi Brandt Diamant i 2020. Selskabet er specialiseret i diamantskæring og boring i følsomme miljøer, og vi har eneret på en patenteret metode til nedtagning af altaner i Danmark.
Her kan du læse mere om Brandt Diamant: https://www.brandtdiamant.dk/
Kingo Wind
Stigende antal udtjente vindmøller samt ønsket om at reducerer mængden af deponi førte i 2023 til etableringen af Kingo Wind.
Læs mere her: https://kingowind.com/da/
Kingo styrker egen logistik
I 2025 blev Pederstrup Vognmandsforretning en del af Kingo. Ved selv at varetage en større andel af logistikken har vi fået fuld kontrol over en kritisk del af værdikæden, hvilket styrker planlægningen og fleksibiliteten i vores nedrivningsopgaver.
Mange kompetencer der styrker det cirkulære byggeri. Det er Kingo i dag
Kingo Koncernen er ikke vokset for vækstens skyld, men ud fra en vision om at tage ansvar for hele værdikæden. Det handler ikke kun om at fjerne det gamle, men om at sikre de bedst mulige forudsætninger, både for det eksisterende og for det nye.
Det kræver specialiserede kompetencer, stærkt samarbejde og større fleksibilitet. Og det kræver modet til at se forandring som en mulighed – præcis som Jens Kingo Carlsen gjorde i 1955.