BLY & METALLER

Bly er et blødt tungmetal, som har været anvendt til mange forskellige formål. I bygninger er rent bly mest brugt i taginddækninger og blyindfattede, men bruges også i elektronik som loddemiddel samt i akkumulatorer til bl.a. biler. Metallisk bly anvendes også til strålingsafskærmning og beskyttelse mod røntgenstråler.

Bly forekommer også i stor udstrækning som blyforbindelser, der benyttes til en lang række forskellige formål. I byggematerialer forekommer blyforbindelserne primært i maling, lak og fernisprodukter.

Blyforbindelser benyttes til farvepigmenter i maling. Det anvendes også som sikkativ, dvs. tørringsmiddel, der benyttes i bl.a. linoliemaling. Af samme grund findes det også i ældre linoleumsgulve. Derudover benyttes der blyforbindelser i forskellige plastprodukter, hvor de har en stabiliserende virkning.

Mange blyforbindelser er i dag erstattet af andre stoffer, men der anvendes stadig i mindre omfang blyholdige forbindelser i de malingsprodukter, der benyttes i dag.

HVORFOR ER BLY FARLIGT?

Bly kan skade nervesystemet og medføre irritabilitet, nedsat koncentrationsevne, svigtende hukommelse, nedsat muskelkraft, og der kan komme smerter og sovende fornemmelser i arme og ben. Bly kan også skade kroppens evne til at danne blodlegemer, og dermed kan der opstå blodmangel. Ved længerevarende eksponering for bly kan der opstå nedsat nyrefunktion og forplantningsevne. Gravide bør undgå blyholdige fødevarer såsom tun og andre store rovfisk, da dette kan give øget risiko for fosterskader.

HVOR FINDER MAN BLY?

Metallisk bly:

  • Taginddækninger
  • Ældre termoruder
  • Blyindfattede ruder
  • Pakninger i faldstammer af støbegods
  • Kabler
  • Strålingsafskærmning i røntgenafdelinger

Blyforbindelser:

  • Metalmaling
  • Træmaling 
  • Vægmaling
  • Fernis og gulvlak
  • Ældre linoleumsgulve
  • Plast PVC
  • Glaserede fliser og tegl
  • Farvet sanitet /porcelæn

HVORDAN MILJØSANERER MAN FOR BLY?

Nedrivning og Miljøsanering – en sektion i Dansk Byggeri (sektionen) har udgivet en Blyvejledning som beskriver fremgangsmåderne for bly-saneringer, således at AT’s regler bliver overholdt. Ved at benytte medlemmer af sektionen sikres en seriøs sanering af blyforekomster. Det sker ved, at sektionen har etableret en uvildig kontrolordning, som ved uanmeldte besøg kontrollerer, om medlemmerne overholder de gældende regler. Hvis reglerne ikke overholdes. bliver medlemmet ekskluderet fra sektionen.

Der er ikke krav om uddannelse for de medarbejdere, som skal udføre blysaneringer, men der er krav om, at medarbejderne har fået en særlig instruktion i arbejdets udførelse herunder oplysninger om sundhedfarerne samt at medarbejdere får foretaget en blyblodsmåling.

En blysanering omfatter typisk følgende trin:

  • Saneringsområdet afgrænses, og der opsættes skilte med adgangsforbud for uvedkommende.
  • Der etableres undertryksudsugning for at sikre, at blystøv ikke spredes til de tilstødende omgivelser. For at opretholde undertrykket under saneringsarbejdet, etableres der sluseadgang til området.
  • Der opsættes miljøvogn, som er særlig indrettet med dobbelt omklædningsrum adskilt med baderum.
  • Bly fra overflader blæses af med stålkugler, som renses og genanvendes. Alternativt benyttes alm. sandblæsning.
  • Medarbejderne benytter personlige værnemidler i form af beskyttelsesdragt, åndedrætsværn, handsker og fodtøj. Der skal altid være to medarbejdere i saneringsområdet samtidig.

Ved udendørs blysaneringsarbejde, afgrænses og afskærmes arbejdsområdet efter retningslinjerne fra miljømyndighederne. Inden for området benyttes personlige værnemidler som ved indendørs blysanering.


HVORDAN HÅNDTERER MAN AFFALDET?

  • Blyforurenede materialer med blyindhold over grænsen for farligt affald, lægges i dobbeltlags affaldsposer, som mærkes tydeligt med ”Bly” og opbevares i aflåste containere.
  • Blyforurenede materialer med blyindhold under grænsen for farligt affald, lægges i containere til deponi eller forbrænding.
  • Alt blyaffald bortskaffes som anvist af den lokale kommunale affaldsmyndighed.
  • Metallisk bly bortskaffes til genbrug via skrothandler

 

LOVGIVNING OM BLY

Arbejde med stoffer og materialer

Metallisk bly og blyforbindelser

Sandblæsning

Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv.

Åndedrætsværn

Støj

 

ANDRE METALLER OG FARLIGE STOFFER

Ud over de velkendte miljøfarlige stoffer som asbest, PCB og bly kan der forekomme andre miljøfarlige stoffer, som har betydning for arbejdsmiljøet og det omgivne miljø.

KVIKSØLV

Kviksølv er et tungmetal, som kan findes i vægmalinger i typisk ældre levnedsmiddelfabrikker såsom bryggerier, slagterier og lign. Kviksølv har sandsynligvis været brugt til at forhindre skimmelvækst på de malede overflader, da der ofte er fugtige miljøer i denne form for bygninger. Kviksølv forekommer også i korn- og foderstofbygninger, hvor den er benyttet til bejdsning af såsæd.

Kviksølvsdampe trænger ligesom PCB ind i overfladerne og kondenserer inde i materialerne. Derfor kan det være nødvendigt at fjerne en del af det underliggende materiale på de forurenede overflader.

Kviksølv findes også i elektronik som flydende kontakter, hvilket forekommer i ældre temperaturregulatorer i varmeanlæg, kaffemaskiner og telefoner. Lysstofrør er coatet indvendigt med et kviksølvholdigt materiale, hvorfor der er etableret særlige indsamlingssystemer for disse.

Kviksølv har en lang række giftige skadelige virkninger, som vi også kender fra bly.

For at undgå indånding af kviksølvsdampe, skal der benyttes særlige filtre på åndedrætsværnene (HG-filtre).

Hvis affaldet overskrider grænsen for farligt affald, skal det bortskaffes til destruktion på Fortum A/S i Nyborg.

ZINK, CHROM, CADMIUM OG NIKKEL

Zink, chrom, cadmium og nikkel kan findes i maling og har forskellige formål. Nogle virker som rustbeskyttelse på metaloverflader, andre som træbeskyttelsesmidler og farvepigmenter.

alle disse tungmetallerne har grænseværdier for både forurenet affald, ikke farligt affald samt farligt affald og vi ser ofte, at disse grænser er overskredet i alm. maling på overfalder i bygninger. Det er således en overset miljøbelastning.

Affald der indeholder ét eller flere af disse tungmetaller skal bortskaffes på samme vis som blyholdigt affald.

OLIEFORURENEDE OVERFLADER I VÆRKSTEDER OG PRODUKTIONSANLÆG

Ofte er der på autoværksteder og maskinfabrikker sivet olie ned i betonoverfladen på gulvene. Olier indeholder typisk en lang række tilsætningsstoffer, som er skadelige for mennesker og miljø. Her vil det være nødvendigt at fræse de øverste lag af materialerne for at få rent beton til genanvendelse.

Ligeledes vil der kunne forekomme tjærestoffer (PAH), som er trukket ind i overflader. Det er typisk forekommende i skorstene, brændt bygninger og hvor der i forbindelse med produktion forekommer røggasser i fx røgerier.

PAH’er anses for at være kræftfremkaldende.

Materialer indholdene PAH skal som regel bortskaffes til deponi. Dog kan koncentrationerne i nogle tilfælde være så store, at dette skal bortskaffes til destruktion på Fortum.

EFTERLADTE KEMIKALIER

I nedlagte fabrikker står der ofte gamle produktionsanlæg, hvor der henstår ubrugte kemikalier. Ligeledes forekommer der ofte efterladte kemikalier, som kan have vidt forskellige skadevirkninger. Det er vigtigt, at disse efterladte kemikalier bliver håndteret korrekt og bortskaffet til en godkendt modtager.

MILJØSANERING

Metoderne for miljøsanering af øvrige miljøfarlige stoffer er i princippet ens med de metoder, som er beskrevet under asbest. Der kan dog være enkelte forhold, hvor håndteringen skiller sig ud. Fx kræver miljøsanering af kviksølv en særlig beskyttelse med et HG-filter på åndedrætsværnet.

 

DERFOR ER BLY FARLIGT

  • Bly kan skade nervesystemet og medføre irritabilitet, nedsat koncentrationsevne, svigtende hukommelse, nedsat muskelkraft, og der kan opstå smerter og sovende fornemmelser i arme og ben.
  • Bly kan skade kroppens evne til at danne røde blodlegemer og ved længerevarende eksponering, kan der opstå blodmangel.
  • Bly kan skade nyrerne og give nedsat nyrefunktion.
  • Bly kan give nedsat forplantningsevne, idet bly påvirker sædceller og ægceller.
  • Bly kan give fosterskader og skade fosterets udvikling.
  • Bly påvirker mave/tarmfunktionen og medfører appetitløshed, fordøjelsesbesvær og forstoppelse.

VED SPØRGSMÅL KONTAKT

Richard Kristensen
Kvalitets- og miljøchef
2124 3608