PCB

PCB er en forkortelse for Polyklorerede bifenyler. PCB er en miljøgift, som blev brugt i byggematerialer i perioden 1950-1977 samt i transformere og kondensatorer frem til 1986. PCB har god elektrisk isoleringsevne, stor kemisk og termisk stabilitet, gode smøreegenskaber mm. Derfor blev PCB brugt i byggebranchen og industrien. Efter 1977 blev PCB i fugematerialerne erstattet af bl.a. klorerede paraffiner, som teknisk set har samme egenskaber som PCB.

HVORFOR ER PCB FARLIGT?

PCB er svært nedbrydeligt i miljøet. Det spredes gennem fødekæderne og ophobes hos dyr, fisk og mennesker. På mennesker sker påvirkningen primært gennem føden, men direkte påvirkninger fra arbejdsmiljøet og indeklimaet har også en vis betydning. Det er med baggrund i den miljømæssige spredning, at stoffet blev forbudt i 1977.

HVOR FINDER MAN PCB I BYGNINGER?

• Fugemasser ved vinduer døre i facader.
• Fugemasser i betonelementbyggeri.
• Kantforseglinger i termoruder.
• Kondensatorer i lysstofarmaturer mv.
• Transformatorolie i elinstallationer og oliefyldte ledninger.
• Maling til skridsikre gulve men også i alle andre malinger i mindre koncentrationer.
• Klæber til gulvbelægninger.
• På grund af PCB-spredning kan alle materialer i et PCB-forurenet hus være kontamineret med PCB i mindre koncentrationer.

HVORDAN MILJØSANERER MAN FOR PCB?

Nedrivning og Miljøsanering – en sektion i Dansk Byggeri (sektionen) har udgivet en PCB-vejledning, som beskriver fremgangsmåderne for PCB saneringer, således at Arbejdstilsynets regler bliver overholdt. Ved at benytte medlemmer af sektionen sikres en seriøs sanering af PCB-forekomster. Det sker ved, at foreningen har etableret en uvildig kontrolordning, som ved uanmeldte besøg kontrollerer, om medlemmerne overholder de gældende regler. Hvis reglerne ikke overholdes, bliver medlemmet ekskluderet fra foreningen.

Der er ikke krav om uddannelse for de medarbejdere, som skal udføre PCB-saneringer, men der er krav om, at medarbejderne har fået en særlig instruktion i arbejdets udførelse herunder oplysninger om sundhedsfare.

Sektionen anbefaler, at medarbejderne enten har den lovpligtige asbestuddannelse eller har gennemført en 3 dages PCB-uddannelse, som udbydes af AMU (Learnmark i Horsens).

En PCB-sanering omfatter typisk følgende trin:

• Saneringsområdet afgrænses, og der opsættes skilte med adgangsforbud for uvedkommende.
• Der etableres undertryksudsugning for at sikre, at PCB ikke spredes til de tilstødende omgivelser. For at opretholde undertrykket under saneringsarbejdet etableres der sluseadgang til området.
• Der opsættes miljøvogn, som er særlig indrettet med dobbelt omklædningsrum adskilt med baderum.
• Medarbejderne benytter personlige værnemidler i form af beskyttelsesdragt, åndedrætsværn, handsker og fodtøj afpasset til det pågældende arbejde og forureningsgraden af de materialer, der skal saneres. Der skal altid være to medarbejdere i saneringsområdet samtidig.
• Når de PCB-forurenede materialer er fjernet, rengøres arbejdsområdet grundigt med specialstøvsuger og vådaftørringer.

Detaljer vedrørende fremgangsmåder fremgår af sektionens PCB-vejledning.

VED UDENDØRS PCB-ARBEJDE

Arbejdsområdet afgrænses med en minimumsafstand på 10 meter. Inden for området benyttes personlige værnemidler.

HVORDAN HÅNDTERER MAN AFFALDET?

• Affald med PCB-indhold overgrænsen for farligt affald lægges i tolags affaldsposer eller spændelågsfade, som mærkes tydeligt med "PCB" og opbevares i aflåste containere.
• Affald med PCB-indhold under grænsen for farligt affald lægges i en container til deponi eller forbrænding.
• Alt PCB-affald bortskaffes, som anvist af den lokale kommunale affaldsmyndighed.

LOVGIVNING OM PCB

Affaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor

Elektronikaffaldsbekendtgørelsen

Restproduktbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (specifikt §§ 3-4)

At-intern instruks IN-9-3 PCB i bygninger

Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte

KLOREREDE PARAFFINER

Der findes flere forskellige typer af klorerede paraffiner, hvoraf særligt de kortkædede (Der findes kort-, mellem- og langkædede Klorerede paraffiner, afhængig af paraffinernes længde - dvs. antal af kulatomer i molekylet) er mistænkte for at være kræftfremkaldende. Klorerede paraffiner er siden erstattet af andre mindre skadelige blødgørere. Klorerede paraffiner forekommer typisk i fuger og er brugt i en ikke fastlagt årrække efter 1977. Materialer som indeholder mere end 1 % kortkædede klorerede paraffiner skal håndteres som farligt affald.