Frise Broer
  1. Forside
  2. · Broer
Hør mere ved at kontakte
Bjarne Pedersen
Genbrugskonsulent
2516 9130

KØB DIN EGEN BRO I DANSK DESIGN

Du mangler en bro, og du vil gerne fremme genbrug og uddannelse på samme tid og sende et stærkt signal til alle, der måtte krydse broen.

Så har vi broen til dig.

Broen bliver dit helt eget vartegn

Broerne er på vej til at blive vartegn. De har historien, har fået eksponeringen, er unika og sætter samtidigt flueben i at fremme genbrug og erhvervsuddannelserne i Danmark.

Broerne er samtaleemner, som kan bruges til at rammesætte og facilitere meget andet end blot at hjælpe folk over på den anden side.

Der er bygget tre broer, som hver især kan blive vartegn for din virksomhed, vandresti, spejderhytte, golfbane, legeplads eller lignende.

Broernes forrygende historie

De her tre broer skiller sig ud ved at:

  • Broerne er designet, beregnet og bygget af unge under uddannelse.
  • De tre broer er en del af et fantastisk initiativ om at synliggøre dansk kunnen inden for brobygning.
  • Broerne er taget nænsomt ned efter konkurrencen, fordi de skal bevares, genbruges og skabe nytte.
  • Det er 3 ikoniske og let genkendelige broer.

Broerne er ikke alene en del af historien - de er historie, og derfor får du ikke bare en bro - du får taletid. Taletid, du kan bruge til at fortælle din historie. Kontakt os for at høre mere.

Verdens Vildeste Brobyggere

Hvor kommer broerne fra?

Broerne er fra Verdens Vildeste Brobyggere 2022. Det er Danmarks store brobygningskonkurrence, der hylder kunsten at bygge broer og alle de fagligheder, der er involveret. I 2022 blev konkurrencen afholdt i Kanalbyen i Fredericia, hvor broerne er fra.

Tre hold af landets vildeste lærlinge og studerende har syv timer til at bygge en bro over Kanalbyens 12 meter brede kanaler. De tre broer er henholdsvis en buebro, en hængebro og en gitterbro.

Læs og se meget mere om eventen her.

Fotokreditering: Claus Fisker

Køb en bro