Af: Tine Ilsøe Wulff, Marketingkoordinator, Kingo Karlsen A/S
Nedrivningsvirksomheden, Kingo Karlsen A/S har nedbrudt 2.500 tons beton, i Frihavns Tårnet på Nordhavnen i København, som får nyt liv ved genbrug i anlægsprojekter.
"Vi er altid meget bevidste om at passe på miljøet i de nedrivningssager, vi udfører. Det gør vi bl.a. gennem forsvarlig og grundig miljøsanering og ved at genanvende byggematerialer", siger Bent Kjeldsen, Entrepriseleder i Kingo Karlsen A/S.
I forbindelse med disponeringen af det nedbrudte beton fra Frihavns Tårnet, indgik Kingo en aftale med RGS 90 A/S, som er en af Skandinaviens største miljøvirksomheder.
"Samarbejdet med RGS 90 var et naturligt valg, dels fordi de er CSR-certificeret og gør en afgørende forskel for miljøet, og dels fordi de oparbejder og producerer affaldet 100% CO₂ neutralt. Det betyder, at det beton vi har nedbrudt i Frihavns Tårnet nu står til genbrug i nye anlægsprojekter, og at alle miljømæssige hensyn og regler er opfyldt", siger Bent Kjeldsen.
Hos RGS 90 er det Account Manager, Ivan Hornbek, som har indgået aftalen med Kingo´s entrepriseleder, Bent Kjeldsen. Ivan Hornbek, har sammen med medarbejdere fra RGS 90´s anlæg i Nordhavnen fulgt projektet hele vejen og sikret, at alt er gået efter planen.