Af: Tine Ilsøe Wulff, Marketingkoordinator, Kingo Karlsen A/S
Det er kedeligt at stå med en ekstraregning i hånden, når man troede, der var styr på nedrivningsbudgettet. Derfor afholder Kingo seminar for bygherrer, som ønsker overblik over processerne i deres nedrivningsprojekter.
Som bygherre kan det være vanskeligt at holde rede i, hvilke regler og lovkrav der skal overholdes, når en bygning skal renoveres eller rives ned. Det vil nedbrydningsfirmaet Kingo nu gøre noget ved og afholder derfor gratis seminar for bygherrer, hvor lovkrav, genanvendelse og skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer er på programmet.
”Der er mange bygherrer, som ikke er klar over, at det er dem, som har ansvaret for, at tingene foregår korrekt. Det er bygherren, som myndighederne vil holde ansvarlig, hvis nedbrydningsarbejdet ikke foregår på lovlig vis. Det er derfor vigtigt, at de forholder sig kritisk til processer og fremgangsmåder, og det er ikke nødvendigvis det billigste nedrivningstilbud, der er i sidste ende er billigst,” fortæller Kingos Kvalitets- og Miljøchef Richard Kristensen.
Bygherren skal kunne gennemskue processen
Det kan som bygherre virke overvældende at skulle holde rede i lovkrav for nedrivning og regler for håndtering af byggeaffald, når man skal have en bygning renoveret eller revet ned. Ofte viser det sig, at der gemmer sig skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer, som først opdages under nedrivningsarbejdet. Det kan betyde, at bygherren ender med en stor ekstraregning.
Selvom mange bygherrer allierer sig med en rådgiver, sker det alligevel ofte, at ekstraregninger finder vej til postkassen. Det betyder ikke, at rådgiveren har udført sit arbejde dårligt. Det kan være meget svært at gennemskue, hvilke miljøfarlige stoffer der gemmer sig imellem bygningens mange enkeltdele. En del af stofferne opdages nemlig først under selve nedrivningsarbejdet. Derfor er det vigtigt, at også bygherren sætter sig ind processerne i en nedrivningssag, så kedelige overraskelser så vidt muligt undgås eller medregnes i budgettet.
Hvis du gerne vil vide mere, kan du tilmelde dig Kingos gratis seminar for bygherrer på Sjælland eller i Jylland.
Sjælland
Torsdag d. 16. februar 2017 kl. 14-17 hos Kingo Karlsen A/S på adressen:
Egegårdsvej 7
4621 Gadstrup
Jylland
Torsdag d. 23. februar 2017 kl. 14-17 hos Kingo Karlsen A/S på adressen:
F.L.Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Tilmelding
Ved tilmelding sendes en mail til: tiw@kingo.biz.
Antal deltagere og landsdel anføres i mailen.
Tilmeldingsfrist den 1. februar 2017.