Få overblikket over, hvad der sker på betonfronten lige nu.
Faktaboks
5 væsentlige årsager til at genbrug af betonelementer er interessant:
- Klimaaftrykket for 1 m3 beton er 290 kg CO2e ifølge VCØB. Et af de byggematerialer, der vægter højest, når det kommer til CO2.
- 80% af en bygnings samlede CO2-aftryk er relateret til bygningens strukturelle elementer ifølge Teknologisk Institut.
- I 2022 brugte vi i Danmark omkring 4,8 mio. m3 ny beton med et klimaaftryk på ca. 1.403.600 ton CO2e.
- Du skal kun genbruge 25-32 m2 huldæk for at spare et ton CO2 (afhængigt af tykkelsen).
- Det generelle fokus på at vi i Danmark skal øge genbrug af betonelementer.
En del nedrivninger af betonbygninger foretages ikke nødvendigvis ved endt levetid, men snarere ud fra behov, der har ændret sig. Det er bygninger, der er opført af betonelementer, som ofte har en lang restlevetid på nedrivningstidspunktet. I branchen arbejder vi på at fremme, at vi adskiller, nedtager og genbruger disse betonelementer direkte i nye byggerier - i stedet for blot at nedknuse dem. For her gemmer der sig en CO2-besparelse af dimensioner.
Det at skille betonelementer, tage dem ned og sikre dem til direkte genbrug er en helt naturlig proces for Kingo. Med cases som fx Gellerupparken i Brabrand, Den Blå Hal i Middelfart og en hel betonhal i Birkerød har Kingo vist, at vi kan løse opgaven. Nu drømmer vi bare om projekter, hvor betonelementerne bliver genbrugt i stor skala.
Betonelementerne kan i dag genbruges på en del forskellige opgaver, som fx i Middelfart, hvor Kingo leverede elementer fra Den Blå Hal til direkte genbrug i forbindelse med opførelse af to nye genbrugspladser.
Du kan læse mere om direkte genbrug fra Den Blå Hal i Middelfart her.
Betonelementerne er derude, men hvordan sikrer vi, at de kan leve op til gældende krav til styrke, kvalitet og bæreevne
Det kan være en udfordring at genbruge betonelementerne som bærende konstruktion eller at undersøge materialets bæreevne uden at ødelægge elementerne.
Heldigvis er der flere projekter, hvor der arbejdes intenst på at finde løsninger. Dem vil vi gerne sætte spotlight på. Du kan se dem nedenfor, hvor vi linker til hvert projekt, så du nemt kan læse mere om dem:
Genbrug på matriklen, ledes af Realdania – her arbejdes blandt andet med ikke-destruktive tests som fx ultralydsscanning af beton for at identificere eventuelle revner, der kan påvirke elementets egnethed til at blive genbrugt. Læs mere.
MiniCO2 Etagehus BETON, ledes af Realdania – projektet sætter fokus på, hvordan man kan bygge i beton med så lavt CO2-aftryk som muligt – uden at gå på kompromis med kvalitet og oplevet værdi. Læs mere.
(P)RECAST, der ledes af Teknologisk Institut – et projekt, der skal belyse og udvikle teknologiske og dokumentationsmæssige grundlag, som sikrer, at vi kan genbruge præfabrikerede betonelementer til bærende konstruktioner i nyt byggeri. Læs mere.
Structural reuse, der ledes af DTU – samler byggebranchen på tværs af værdikæden med fokus på at genbruge strukturelle elementer fra bygninger. Læs mere.