Efterlyser du genbrugsbyggematerialer til dit næste projekt, så få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde materialerne.
Selektiv nedrivning fremmer ressourceudnyttelse i byggeriet, og det hele sikres af en uvildig ressourcekoordinator med en standardiseret nedrivningsplan. Men hvordan og kan det mindske mængden af tømmer, der brændes? Og hvor stor er den mængde egentlig? Kan gammelt tømmer overhovedet genbruges? Og hvor findes det?
Hvad er selektiv nedrivning?
Selektiv nedrivning er en nedrivningsstrategi, der skal sikre, at ressourcerne fra nedrivninger udnyttes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt. Selektiv nedrivning sikrer, at de byggematerialer, der er egnet til genbrug og genanvendelse, bliver udtaget og behandlet forsvarligt, så genbrug og genanvendelse er muligt.
Samtidig skal korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer sikres gennem selektiv nedrivning. En stor del af det byggeaffald, der indleveres på danske modtagepladser, afleveres uden den lovpligtige anmeldelse til kommunen. Det gør det nemmere at snyde med miljøsaneringen, og samtidig reducerer det mængden af rene materialer, der kan udtages til genbrug.
Men hvordan kan selektiv nedrivning sikre mere genbrug af byggematerialer og korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer?
Når selektiv nedrivning udføres, så bliver der udarbejdet en standardiseret nedrivningsplan, og der bliver tilknyttet en uvildig ressourcekoordinator, der er ansvarlig for registrering og dokumentation af materialer og ressourcer på projektet. Det styrker dokumentationen og kontrolmulighederne, og dermed resulterer det i, at alle materialer, der er egnet til genbrug, også bliver det, og at alle materialer, der skal anmeldes, også bliver det.

Fun fact
Retningslinjerne i selektiv nedrivning debatteres fra Folketingets talerstol, men hvad har selektiv nedrivning og Folketingets talerstol til fælles?
Svaret er genbrug.
Selektiv nedrivning skal sikre genbrug af flere byggematerialer.
Folketingets talerstol, der blev indviet i 1918, er bygget af en gammel egekævle fra en nedlagt stubmølle på Møn. Egekævlen udgjorde fundamentet i møllen.
Lad os se det gennem genbrug og genanvendelse af tømmer
Fakta
Den 26. september 2023 udsendte Miljøminister Magnus Heunicke en pressemeddelelse ”Gamle byggematerialer skal bruges igen”. Her står der blandt andet følgende om genbrug og genanvendelse af træ: ”Omkring 60 pct. ubehandlet træ kan genanvendes (40 pct. i dag), mens ca. 9 pct. kan genbruges (tæt på 0 pct. i dag).”
Vi har forespurgt Miljøministeriet om hvilken mængde, de 9% og 60% skal tages af. Svaret er, at det er ment som et potentiale, men at der ikke er en decideret mængde bag. Vi har valgt at tage udgangspunkt i miljøstyrelsens rapport, Miljøprojekt nr. 1993 ”Kortlægning af genanvendeligt træaffald i Danmark”, marts 2018. Her fremgår det, at der i Danmark ”årligt genereres mindst 395.000 tons genanvendeligt træaffald.”
Med et potentiale på 395.000 tons og et mål om at genbruge 9%, skal vi genbruge omkring 36.000 tons tømmer. Målet for genanvendelse af tømmer bliver omkring 237.000 tons. Vi genanvender heldigvis en del i dag, og målet fra Miljøministeriet er ”kun” 20% højere end den mængde, det skønnes, at vi allerede genanvender nu.
Genbrugstømmer er allerede en realitet, og der arbejdes med at finde / optimere:
- Metoder til at sikre tømmeret (tage det ned, emballere og forsende det, så det ikke beskadiges)
- Et prisniveau, der gør det interessant for alle parter
- Afsætningskanaler
- Aftagere
Når en større mængde tømmer bliver genbrugt eller genanvendt, udnytter vi den ressource, som tømmeret repræsenterer, bedre end, hvis vi bare udnytter ressourcen som nyttiggørelse ved at afbrænde træet. Vi kan vise, hvordan vi sammen udnytter ressourcerne bedre ved hjælp af affaldshierarkiet. Du kan læse mere om affaldshierarkiet og udnyttelsen af eksisterende ressourcer her.

Hvor finder vi tømmer i høj kvalitet til genbrug?
Arbejdet med at genbruge tømmer fra eksisterende bygninger er allerede i fuld gang. Her gennemgår vi nogle eksempler fra Kingos nedrivningsprojekter, hvor der har været fokus på at genbruge træ. På bare 3 projekter har Kingo sikret omkring 184 tons genbrugstømmer - Neckelmann i Silkeborg, Toftehøjskolen i Ølstykke og Den Blå Hal i Middelfart. Der er 0,5% af de 36.000 tons tømmer, vi antager, der skal genbruges om året i Danmark. Så med kun 600 tilsvarende projekter med et stort fokus på genbrugstømmer når vi i byggebranchen rigtig langt.
Data på eksisterende spær sikrer direkte genbrug
I forbindelse med nedrivning af Brorsonskolen i Varde har OJ Rådgivende Ingeniører og Varde Kommune udvalgt nyere spær fra en gymnastikhal. Der er tilstrækkelige data på spærene til, at de kan genbruges direkte. Kingo nedtager spærene nænsomt og sikrer dem, så Varde Kommune selv kan genbruge dem på et nyt projekt.
Case om projektet er under udarbejdelse.
Gammel skole giver ny læring om forberedelse til genbrug
Fra nedrivningen af Toftehøjskolen i Ølstykke har Kingo taget spær ned. Spærene er blevet skåret op, og mere end 120 tons spærtræ er leveret til Næste, der bruger tømmeret i produktionen af deres genbrugsskure. I tæt samarbejde med Næste udvikler vi metoder til at sikre, at tømmer og økonomi holder, fra det bliver taget ned, til det står på lageret hos Næste.
Du kan læse casen ”20.000 meter spærtræ genbruges” lige her.
Dialog og bunden opgave sikrer genbrug af tømmer og betonelementer
Den Blå Hal i Middelfart er blevet til genbrugsbyggematerialer til Middelfart Kommune, der bruger materialerne til to nye genbrugspladser. Her har Kingo sikret ca. 46 tons træåser, som Kommunen selv står for at rense, og de skal efterfølgende genbruges som træåser.
Ud over genbrug af tømmer så spares miljøet for udledning af 111 tons CO2 gennem genbrug af betonelementer fra Den Blå Hal. Betonelementerne genbruges dels på 2 nye genbrugspladser i Middelfart Kommune dels på en modtageplads i Silkeborg.
Du kan læse casen ”Sådan finder Middelfart Kommune genbrugsbyggematerialer til opførelse af to nye genbrugspladser” her.

Går igen på parketgulv
Egeparket fra Torvecentret i Silkeborg tages op og renses for søm, hvorefter det sælges bl.a. til sommerhusejere, der bruger det i forbindelse med renovering af deres sommerhuse.
Entreprenør genbruger spær fra nedrivningsprojekt som byggepladstømmer
Spær tages ned fra administrationsbygning i Billund og genbruges som byggepladstømmer af KG Hansen.
Læs casen ”Skyggen fra bygningen kan vi ikke genbruge - men ud over det, så er vi nået rigtig langt” her.
Forurenet træ flyttes fra deponi til nyttiggørelse
På Danmarks største nedrivning – Højhusene i Brøndby Strand - var alle trægulve forurenet med PCB, så det hele skulle i deponi. Holdet bag projektet fandt et anlæg i Tyskland, der er i stand til på forsvarlig vis at afbrænde PCB-forurenet træ og rense røgen, så PCB’en ikke spredes. Der blev sammenlagt kranet 10.000 hele betonelementer ned fra bygninger og sat på træk, der blev transporteret afsted, så betonvolumen var så stor, at transporten fint kunne forsvares.
Denne case er under udarbejdelse.
